Et MEGET langt forhold…
Ingen husker det helt præcist, men ca. omkring år 2000 starter samarbejdet mellem firmaet Tommy Nielsen ApS og EA Automatic (Kruse Elektronik).
Tommy Nielsen ApS producerer bla. maskiner og værktøjer, der producerer blisterpakning, til medicinalindustrien – noget de har mere en 40 års erfaring i.
Stefan Bjarne Schultz Jensen, Head of Production fortæller om samarbejdet med EA Automatic, hvor han fremhæver Vedran og Claus, der hver især fremstår som utroligt kompetente, løsningsorienterede og som begge går langt for at finde de rigtige løsninger. Stefan har et par års anciennitet hos Tommy Nielsen og kommer med en baggrund fra automation, og kender derfor ekstra godt til netop de kompetencer han søger og ønsker sig – og her leverer EA Automatic hver gang. Og som han siger... ”det forventer jeg også de skal i mange år frem”. Tommy Nielsen blev for få år siden opkøbt af Brygge Invest, som har gennemført et ”skifte” hos Tommy Nielsen. Mange processer og arbejdsgange er blevet fornyet og netop i forbindelse med optimeringer og nye processer er Stefan kommet til. En udvikling, hvor EA Automatic har haft stor ære at udviklingen på automationsdelen af deres maskiner, så processer og maskine nu står skarpere på bla. data-login (sporing). Noget som medicinalindustrien har meget stor fokus på.
Samarbejdet har, på nær 2 år, tilbage i tiden, bestået i ca. 25 år, og som Stefan slutter af med ”Så længe EA Automatic leverer fede løsninger med kompetente medarbejdere, kan jeg ikke se hvorfor vi ikke fortsætter i mange år endnu”.